TAK FOR I ÅR - VI SES I 2026

Vi støtter


Kronborg Cup er en forening bestående af 7 fodboldklubber, der hvert år arrangerer Kronborg Cup. Hvis der efter Kronborg Cup er overskud fra årets arrangement går størstedelen af det tilbage til samarbejds- og arrangørklubberne bag Kronborg Cup. Derudover går en lille del af overskuddet til at sikre og udvikle turneringen fremover. Der er derfor ingen investorer eller firmaer, der tager overskuddet væk fra klubberne og lokalforeningerne i kommunen. De frivilliges store arbejde er med andre ord med til at genere et meget vigtigt økonomisk bidrag til fodbolden og idrætten lokalt.

Kronborg Cup har samlet støttet med over 3 mio. kr. til støtte og udvikling i Helsingør Kommune. Det har bl.a. været med til at udviklet idræts- og fodboldarbejdet i Helsingør Kommune i et unikt samarbejde på tværs af klubberne og muliggjort støtte til unge fodboldspillere og idrætsarbejdet i klubberne i lokalsamfundet. På den måde bliver Kronborg Cup mere end en fodboldturnering, men et fodboldfællesskab i kommunen, hvis kerneopgave er at arrangere Kronborg Cup til fordel for børn og unge samt promovere Helsingør Kommune. 

Kronborg Cup modtager ikke ansøgninger til støtte, da vi i udgangspunktet kun støtter foreninger økonomisk, der har hjulpet under Kronborg Cup. 


Børn & unge og idrætsarbejde i fodboldklubberne

Størstedelen af overskuddet fra Kronborg Cup går til ungdomsfodbolden i fodboldklubberne i kommunen, der arrangerer turneringen. Finansieringen går bl.a. til holdture til stævner i ind- og udland, oplevelser for unge fodboldspillere, støtte til events og turneringer til socialt sårbare ungdomsspillere, der ikke har de økonomiske forudsætninger på hjemmefronten, samt til uddannelse af trænere og ledere i klubberne.   


Lokalforeninger 

Kronborg Cup udbetaler hvert år støtte til en række mindre lokale foreninger i Helsingør Kommune, der hjælper til i løbet af weekenden med opgaver, der aflaster Kronborg Cups mange frivillige.



Fodboldstøvler til Sierra Leone 

Kronborg Cup har tidligere, i et samarbejde med FANT (Football for A New Tomorrow), indsamlet brugte fodboldstøvler fra Kronborg Cup deltagere og fodboldtrøjer til børn i Sierra Leone, der ikke har samme vilkår som i Danmark. 

Få de seneste nyheder
Skriv dig op til vores nyhedsbrev
Kronborg Cup er en international fodboldturnering for ungdomshold – Sjællands største turnering – der hvert år afvikles i sidste uge af skolernes sommerferie.
Genveje
© Kronborg Cup 2024
CVR. NR.: 36285621