Skandinavisk fodboldfællesskab ved Kronborg Cup 2025
Over 60 drenge og pigehold fra Sverige og Finland har krydset Øresund for at deltage i Kronborg Cup 2025.
Det er fantastisk at opleve, hvordan banerne og indkvarteringsstederne summer af international stemning og kampe på tværs af landegrænser. I Kronborg Cup's styregruppe er der stor begejstring for den internationale deltagelse:
"De udenlandske hold skaber en stor værdi for turneringen, og for de danske fodboldspillere. De udenlandske hold kommer ofte med en lidt anden tilgang til fodbolden og så skabes, der en anden stemning blandt unge, når sproget forskelligt" siger Frederik Hertz, formand for Kronborg Cup.
Kronborg Cup har ind til videre være en rigtig god oplevelse Vi har talt med FC Kontu (Drenge 2012) fra Finland, Hässleholms IF (Drenge 2014) fra Sverige og FC Honka (Piger 2014) fra Finland.
Hvad synes I om Kronborg Cup ind til videre? "Gode baner, søde og hjælpsomme frivillige. Turneringen er godt organiseret, og vi har en god dialog med de lokale i byen. Atmosfæren er virkelig god og kampprogrammet er godt", Marleena, Holdleder, FC Honka.
"Kronborg Cup har ind til videre være en rigtig god oplevelse. Gode kampe, god atmosfære, søde mennesker og virkelig godt organiseret", Henri Koivunen, Træner, FC Kontu.
"Virkelig godt. Det hele er i samme område. Vi bor på en skole tæt på spillestedet, så det er godt, at det hele er samlet. Stævneledelsen og dommere er erfarne. Stor forskel i forhold til at spille med yngre dommere. Det er en god turnering. Den kan jeg klart anbefale for de yngre hold", Ted Petersson, Træner, Hässleholms IF
Hvad synes I om åbningseventet?
"Interessant program. Nogle aktiviteter måtte godt have været åbnet endnu længere tid. Og så må der gerne være lidt flere vegetariske retter", Marleena, Holdleder, FC Honka.
"Åbningseventet var rigtig sjovt og underholdende. Helsingør er en flot by og det var rigtig fedt se så mange lokale, der støttede og heppede", Henri Koivunen, Træner, FC Kontu.
"Det var en sjov åbningsceremoni. Spillerne synes det var sjovt", Ted Petersson, Træner, Hässleholms IF
Hvorfor har I valgt at deltage i Kronborg Cup?
"Tidspunktet for turneringen er god. Ikke for langt fra Finland. Niveauet for pigefodbolden i Danmark er godt", Marleena, Holdleder, FC Honka
"Vi besluttede at komme til Kronborg Cup for at se, hvordan danske hold spiller, rejse til Danmark og se smukke Helsingør. I har et rigtig godt omdømme i Finland", Henri Koivunen, Træner, FC Kontu.
"Vi vil gerne konkurrere. Det kan vi ikke i Sverige. Man kan ikke spille turneringer før du er 13 år", Ted Petersson, Træner, Hässleholms IF
Hvad er jeres forventinger og mål til Kronborg Cup 2025?
"At spille mod nye hold og have en god turnering og udfordrende kampe. Vi vil rigtig gerne måle vores niveau i en international turnering", Marleena, Holdleder, FC Honka
"Vi vil spille svære kampe, nyde at spille og selvfølgelig vinde turneringen", Henri Koivunen, Træner, FC Kontu.
Kronborg Cup er en international fodboldturnering for ungdomshold – Sjællands største turnering – der hvert år afvikles i sidste uge af skolernes sommerferie.