TAK FOR I ÅR !
VI SES I 2023
TAK FOR I ÅR !
TILMELD HOLD

Fra Kronborg Cup til akademispiller i Champions League klub

Kristaps Grabovskis er måske ikke et navn, du kender lige nu, men om nogle år, kan du måske se ham i truppen til en Bundesliga kamp for storklubben RB Leipzig. Allerede nu er han dog et kendt navn på de sociale medier, hvor han på Instagram har over 30.000 følgere.

Den 16 årige dreng fra Letland deltog i 2019 i Kronborg Cup med Tonsser, der vandt i deres årgang. Her faldt flere øjne på den offensive teknisk stærke lette. Talentet hos U-17 landsholdsspilleren var ikke til at overse.

I efteråret 2021 skiftede Kristaps fra FS Metta i Letland til Bundesligaklubben RB Leipzig - klubben hvor Yussuf Poulsen til dagligt slår sine folder. Kristaps har underskrevet en 3 årig kontrakt med storklubben som akademispiller. Om skiftet til en storklub som RB Leipzig siger Kristaps;

"Jeg er helt vild med det! Jeg var klar over, hvad jeg kunne forvente af en klub af denne kaliber, og hvor forberedt jeg skulle være".

Kristaps lever nu et noget andet liv, som akademispiller på Leipzig's U-17 hold. Fodbold fylder ikke overraskende rigtig meget i dagligdagen. Nu står hverdagen på skole og træning. Nogle uger har Leipzig planlagt to daglige træninger alt afhængig om der er kampe i løbet af ugen.

Selvom Kristaps skal vænne sig til en ny virkelighed, så er skiftet til Leipzig noget han har arbejdet hen i mod i mange år. Med en fodboldopvækst fra talentmiljøet i Letland har Kristaps altid været sulten for at blive professionel fodboldspiller.

Gode minder fra Kronborg Cup
Kristaps spillede en stor rolle i Tonsser's succes ved Kronborg Cup 2019. Kristaps synes, at turneringer som Kronborg Cup er et rigtig godt afsæt til at blive set og udfordre sig selv, men samtidig også en mulighed for at alle kan gøre det de brænder for;

"Turneringer som Kronborg Cup er godt for ungdomsspillere til at blive set og vise deres evner frem. Men vigtigst af alt er det bare at have en god og fair konkurrence, fuld af følelser og gøre det, de brænder for hele weekenden - nemlig fodbold".

Kristaps har gode minder fra Kronborg Cup, hvor han specielt husker finalen på Helsingør Stadion, hvor Tonsser kunne løfte pokalen efter en 2-0 sejr;

"Finalen er klart mit bedste minde. Det var da følelserne og presset var på sit højeste. Vi dominerede kampen som et hold, og jeg var meget tilfreds med holdene og min egen præstation".

Kristaps er ikke den eneste spiller fra Tonsser holdet, der efter Kronborg Cup har indgået kontrakt med en professionel klub. Phun Mang skiftede i efteråret 2019 til Esbjerg FB.

Store drømme for fremtiden
Kristaps har store drømme for fremtiden som top-fodboldspiller. Om fem år håber Kristaps at være professionel fodboldspiller, der leverer præstationer på den store scene foran mange fans og forhåbentlig at være med til at vinde profesionelle titler;

"Jeg har altid drømt stort og taget et skridt ad gangen. Lige nu er min store drøm selvfølgelig at få debut i Bundesligaen og senere i Champions League".

Rivaliseringen skabte interesse for fodbolden
Kristaps startede med at spille fodbold, da han var fem år gammel og var specielt inspireret af Messi og Ronaldo, der fik ham til at spille fodbold. Kristaps forbillede er Messi, som han har fulgt siden han startede til fodbold og er meget imponeret over, at Messi stadig kan præstere på det højeste niveau.

Kristaps bedste fodboldminde er El Classico fra 2012, hvor Messi og Ronaldo scorede to mål. Begge deres præstationer og rivaliseringen betagede ham meget.

Kristaps beskriver sig selv om en offensiv spiller, der vil påvirke spillet og skabe faglige situationer i feltet. Kristaps henter inspiration fra mange spillere, men ønsker at blive anerkendt for sin egen spillestil.

Med portrætserien "Fra Brede til Elite" følger vi tidligere Kronborg Cup deltageres vej fra breddefodbolden til elitefodbold. Kronborg Cup er en breddeturnering, der favner og hylder fællesskabet og bredden i sporten, hvor der er plads til alle. Vi hylder talentet, der går hele vejen fra drømmene til et liv med elitefodbold på højeste niveau.   

Kronborg Cup ønsker Kristaps al mulig held og lykke i fremtiden.

Få de seneste nyheder
Skriv dig op til vores nyhedsbrev
Kronborg Cup er en international fodboldturnering for ungdomshold – Sjællands største turnering – der hvert år afvikles i sidste uge af skolernes sommerferie.
Genveje
© Kronborg Cup 2020
CVR. NR.: 36285621