3.000-4.000 børn og unge, samt trænere, ledere og forældre var med til at gøre fredag eftermiddag og aften til en fantastisk dag med mange gode minder og oplevelser.
Så blev Kronborg Cup 2025 sat i gang. I et solbeskinnet Helsingør var der liv og glade dage med en masse aktiviter, sjov og fællesskab på Helsingør Kulturhavn.
Kronborg El afholdte Kronborg El Cup, som er en fodboldturnering for de mindste 5-6 år. DBU Sjælland havde medbragt deres store Fanzone og sammen med en masse øvrige aktiviteter dannede de rammen om en fantastisk eftermiddag.
Åbningseventet blev afsluttet med den store march gennem Helsingør indre by. Turen gennem Helsingørs gader blev traditionen tro med slagsange, klubfag, banner og højt humør. Så hvis de lokale og turister i byen ikke vidste, at det var weekenden for Kronborg Cup - ja så var de ikke i tvivl længere.