19 hold fra Vesterbro klubben i København, BK Vestia, deltager i Kronborg Cup. 254 deltagere i alt.
Boldklubben Vestia blev stiftet 11. maj 1897 på Vesterbro i København under navnet Vesterbro KFUM. Vestia er Københavns 4. ældste fodboldklub efter KB, Frem og B93 (kilde: vestia.dk). BK Vestia er blandt Københavns største klubber med ca. 1.300 medlemmer. Vi har talt med BK Vestia's sportschef, Martin Biil, for at høre mere om deres valg om at gøre Kronborg Cup til hele klubben fælles klubtur.
Hvorfor er I med i Kronborg Cup igen?
Vi gør det fordi det er en mulighed for at lave en fælles tur for klubben. Det er en tradition i vores klub, at vi tager til Kronborg Cup, som en opstart sæsonen. Så har vi gennem årene deltaget med forskellige tilfældige årgange, men nu har vi forsøgt fra klubbens side at stå for fælles tilmelding. Det har givet os mulighed for at lave en lejr i Feriebyen. Hvor vi mødes og er sammen; spiser, sover og er sociale.
Hvad er målet? Det sociale eller resultaterne på banen?
Det er klart en social tur for os. Men så er det op til de enkelte årgange, hvilke drømme og ambitioner, de har. Men fra klubbens side er det en social tur med mulighed for at mødes. Vi er en klub, som ikke har et klubhus. Vi har ikke et socialt fælles trafiksted. Så derfor må vi mødes på andre måder på tværs af årgange. Det er vigtigt for os at gøre det i hverdagen. Der er sådan en tur her en vigtig mulighed.
Hvorfor har I netop valgt Kronborg Cup?
Tidspunktet ligger godt i slutningen af ferien, hvor alle er retur inden vi skal i gang med sæsonen. Så logistisk ligger den godt. Vi kunne også have valgt andre ferietidspunkter med turneringer. Der deltager nogle årgange også, men som klub har vi valgt at prioritere at støtte op om. Vi kan også godt lide turneringen. Der er ikke et overdrevet fokus på at vinde. Det passer godt til os at deltage i en turnering med et socialt sigte.