TAK FOR I ÅR - VI SES I 2026

Er du klar til Danmarks sjoveste fodboldfestival?

På fredag går det løs. Årets Kronborg Cup skydes i gang med et stort åbningsevent på Helsingør Kulturhavn - det bliver årets fodboldfestival. Her vil som altid være underholdning og sjove aktiviteter for fodboldglade sjæle.

Fra kl. 14.00 til 18.00 vil Helsingør Kulturhavn være fuld af børn og unge, der varmer op til Kronborg Cup 2025. Til åbningseventet vil der være musik, underholdning, forskellige fodboldkonkurrencer samt en masse aktiviteter og fodboldaktiviteter, der gør dagen til uforglemmelig oplevelse. Der er gratis adgang for alle.

Se årets program nedenfor og læs mere om de forskellige aktiviter du kan prøve her.

Fodboldshow
Igen i år får vi besøg af nogle af verdens bedste fodboldkunstnere og streetfodboldspillere, der kommer med show og mulighed for at spille 1 mod 1. I år kommer Sofie Johannsen og Guillermo Morales fra fodboldshow.dk forbi åbningseventet.

Sofie er blandt Danmarks største talenter. Hun er den nuværende (og tredobbelte) danmarksmester og den tredje bedste freestyler i verden. Desuden har Sofie vundet verdensmesterskaberne i kategorierne "Sick 3" og "Challenge".

Guillermo er fra Costa Rica, og han blandt verdens bedste freestylere. Til sine shows imponerer Guillermo særligt med sine ekstraordinære akrobatiske tricks, som ingen andre i Danmark - og kun et begrænset antal freestylere i verden - kan lave.

Det kan du opleve i fanzonen
Fanzonen fyldes igen i år med de sjoveste fanaktiviteter, hvor du kan dyste med og mod dig selv og dine venner. I DBU Sjællands fodbold-zone vil du kunne opleve:

  • Fodbolddart
  • eFodbold tårne
  • Turnering på oppustelig bane (5v5) for alle aldersgrupper
  • Girl Power Zone (En sjov forhindringsbane med fodboldøvelser)

Den store åbningsmarch
Find klubtrøjerne, flag og slagsange frem. Til musik og festlig stemning præsenteres hver deltagende klub og derefter marcherer alle deltagerne gennem Helsingør bymidte, hvor de lokale helsingoranere byder velkommen til byen. Det er altid en meget stor oplevelse for spillerne at være en del af den store march med dans, sjov og højt humør. Line up til åbningsmarchen kl. 17.00, og marchen skydes igang kl. 17.15, hvor de første klubber sendes afsted. 

Yderligere information om åbningsevent
Åbningsdagen afholdes fredag den 8. august fra kl. 14.00-18.00 – det finder sted på Kulturhavnen, Allegade 2, 3000 Helsingør.

Få de seneste nyheder
Skriv dig op til vores nyhedsbrev
Kronborg Cup er en international fodboldturnering for ungdomshold – Sjællands største turnering – der hvert år afvikles i sidste uge af skolernes sommerferie.
Genveje
© Kronborg Cup 2024
CVR. NR.: 36285621