75% af pladserne er solgt
TILMELD HOLD

Turneringsinfo


Kronborg Cup - et fodboldstævne med kvalitet! 

Kronborg Cup er en god og oplagt mulighed for dit hold til at pudse formen af inden efterårets fodboldturneringer går i gang. Kronborg Cup byder på et spændende koncept med effektiv turneringsafvikling og fokus på sund kost. Det er underordnet, om du er træner for et pige- eller drengehold i aldersgruppen mellem 8-17 år, eller om I spiller på A, B eller C niveau - Kronborg Cup har plads til alle. Som en af de få turneringer tilbyder Kronborg Cup flere niveauer i de fleste rækker. De mange kampe afvikles på top-trimmede fodboldanlæg i Helsingør Kommune, og de enkelte hold spiller alle kampe på samme fodboldanlæg.


Tilmelding

Online tilmelding sker her - sidste frist for tilmelding er mandag d. 15. juni 2024. 

OBS: Ved evt. venteliste kommer hold med overnatning forrest i køen.


Hurtig tilmelding anbefales - vi plejer at blive udsolgt... 

Tilmeld jeres hold her på siden allerede nu, da vi plejer at blive udsolgt i de fleste rækker. Ved et stort antal tilmeldinger til stævnet, forbeholder stævneledelsen sig ret til at lukke for tilmeldingen i nogle rækker. Ved færre end 5 hold i en række, forbeholder stævneledelsen sig ret til at afvikle stævnet på én enkelt dag (efter dialog med klubberne). 

Afvikling af kampe 

De indledende kampe spilles om lørdagen og de niveauopdelte kampe spilles om søndagen. Alle hold skal spille minimum 5 kampe henover weekenden, og hele årgangen spiller på det samme spillested.

Rækkerne inddeles så vidt muligt i indledende gruppespil á 4 hold og herefter niveauopdelt slutspil (A nr. 1-4; B nr. 5-8; C nr. 9-12; D nr. 13-16).

Rækkerne oprettes med A og B niveau, hvis der er over 10 tilmeldte hold. Ved 6 eller færre hold i en række afvikles et gruppespil.

Turneringsledelsen forbeholder sig ret til at flytte tilmeldte hold op eller ned i niveau.

Deltagere

Drenge på årgang 2008/09 til 2019 i 3, 5, 8 og 11 mandsrækker. Piger på årgang 2009 til 2019 i 3, 5, 8 og 11 mandsrækker.

Antal spillere pr. hold

11 mandshold: Op til 18 spillere pr. hold. 

8 mandshold: Op til 15 spillere pr. hold. 

5 mandshold: Op til 10 spillere pr. hold. 

Afbud

Holdtilmelding: Ved trækning af hold efter d. 15. juni 2024 tilbagebetales holdgebyr ikke.

Afbud i forhold til indkvartering - læs mere her.

Force majeure

Tilbagebetalingsreglerne er gældende, uanset om frameldingen/udeblivelsen skyldes ikke opnået visum, forsinkede eller aflyste tog, fly eller færger, strejker, lockout, blokader eller tilsvarende hændelser. Reglerne er tilsvarende gældende i tilfælde af jordskælv eller andre naturforstyrrelser. Der ydes ikke økonomisk kompensation til hold, der mister kampe som følge af andre holds udeblivelse, egen forsinket fremkomst eller hvis vejret gør det umuligt at gennemføre kampene.

FAQ

Der er kun meget få hold i vores række - hvad sker der så?

Der kommer rigtig mange tilmeldinger lige op til deadline, og der plejer at blive udsolgt i de fleste rækker. Nogle niveauer (A, B eller C) samles til ét niveau, hvis der er få hold på tværs af årgangen. Niveauer/rækker med fire hold gennemføres.

Kan man søge aldersdispensation til flere spillere?

Ja, I kan søge om aldersdispensation, men for 5-mandshold kan der benyttes 1 spiller uden ansøgning, mens man som 8- og 11-mandshold kan benytte op til 2 spillere uden ansøgning. Læs om dispensationsregler mv. her (link til underside).

Hvilke hold modtager præmier?

Der er pokal til vinderne, samt guld-, sølv- og bronzemedaljer i alle rækker. Derudover er der erindringsmedaljer til alle hold i 5-mandsrækkerne.

Hvor og hvornår er der præmieoverrækkelse?

Præmieoverrækkelse sker på det anlæg, hvor holdet har spillet og sker umiddelbart efter, at finalen er færdigspillet. Af hensyn til det stramme kampprogram om eftermiddag opfordres holdene til at søge mod præmieoverrækkelse direkte efter endt finalekamp.

Hvor mange spillere må deltage og må en spiller skifte hold?

Antal spillere pr. hold: -11-mandshold – op til 18 spillere pr. hold.- 8-mandshold – op til 15 spillere pr. hold.- 5-mandshold – op til 12 spillere pr. hold. En spiller må kun være påført ét holdkort. Der er under kampene fri udskiftning i alle rækker blandt det tilladte antal spillere.

Hvad sker de hvis et hold udebliver?

Vi henstiller hvert år til, at hold, der af forskellige årsager bliver forhindret i at deltage, skal kontakte turneringsledelsen hurtigst muligt. Det sker dog enkelte gange, at hold udebliver. Hvis kampprogrammet og mængden af ledige baner tillader det, kan der efter aftale med stævnekontoret afvikles træningskampe mellem hold i puljen, så holdene får den bedst mulige opstart inden efterårssæsonen. Det er også i Kronborg Cups interesse, at holdene får mulighed for at få så mange kampe som muligt. Kronborg Cup har ikke ansvaret for gennemførelsen af kampen, og der er ikke krav på dommere. Der ydes ikke økonomisk kompensation til hold, der mister kampe som følge af andre holds udeblivelse eller egen forsinket fremkomst.
Få de seneste nyheder
Skriv dig op til vores nyhedsbrev
Kronborg Cup er en international fodboldturnering for ungdomshold – Sjællands største turnering – der hvert år afvikles i sidste uge af skolernes sommerferie.
Genveje
© Kronborg Cup 2020
CVR. NR.: 36285621