Rekordstor skandinavisk interesse for Kronborg Cup 2026
Til Kronborg Cup 2026 kommer vi igen til at opleve en stor international opbakning med hold fra Sverige, Norge og Finland. Lige nu har vi rekordmange tilmeldte hold fra de skandinaviske lande. Tæt på 25% af de tilmeldte hold til Kronborg Cup 2026 er lige nu fra Sverige, Norge og Finland.
Det er altid fantastisk at opleve, hvordan banerne summer af international stemning og kampe på tværs af landegrænser. Det lover derfor godt for et år med stor international konkurrence ved Kronborg Cup:
"Det er glædeligt at opleve den store interesse fra de skandinaviske klubber til Kronborg Cup 2026. Vi glæder os til at byde vores skandinaviske naboer velkommen til Kronborg Cup og endnu en gang give turneringen et internationalt islæt", siger Frederik Hertz, formand for Kronborg Cup.
De udenlandske hold skaber en stor værdi for turneringen, og for de danske fodboldspillere. De udenlandske hold kommer ofte med en lidt anden tilgang til fodbolden og så skabes, der en anden stemning blandt unge, når sproget forskelligt:
”Ungerne kan godt lide at spille mod udenlandske hold, fordi det giver turneringen et internationalt aftryk, selvom man er i Helsingør. Ungerne synes også det er sjovt at spille mod andre fodboldspillere, der taler et andet sprog og måske spiller på en lidt anderledes måde. For os trænere er det også sjovt at møde modstandere, der måske har en lidt anden taktisk tilgang til fodbold, end vi har her i Danmark”, siger Jakob Vesterbæk, Snekkersten IF.
Sidste frist for tilmelding og betaling er den 17. maj 2026.
Tilmelding for 2026 er åben
Årets fodboldturnering med modstandere fra Skandinavien. Både for piger og drenge.
Velkommen til Kronborg Cup 2026 - det er med stor glæde, at vi kan invitere til næste års Kronborg Cup.
Kronborg Cup 2026 afholdes i uge 32 fra d. 7-9. august. Til Kronborg Cup får jeres hold en oplagt mulighed for at pudse formen af inden efterårets fodboldsæson for alvor går i gang.
"Vi er klar til endnu en gang at byde velkommen til Kronborg Cup næste år. Vi glæder os til igen at se en masse børn og unge have en god weekend med en masse fodbold, fællesskab og nye venskaber på fodboldbanen og på sidelinjen på tværs af hold, klub og nationalitet" siger Frederik Hertz, formand for Kronborg Cup.
De første hold har allerede forud tilmeldt sig næste års turnering. Skal jeres hold deltage i Kronborg Cup? Tilmeld jeres hold i linket nedenfor.
Det er underordnet om I er et pige- eller drengehold, eller om I spiller på A, B eller C niveau - Kronborg Cup har plads til alle. De enkelte hold og årgange spiller på samme fodboldanlæg hele weekenden. De mange kampe afvikles på over 60 toptrimmet fodboldbaner på Helsingør Kommunes otte fodboldanlæg.
Se rækker og årgange her, samt priser for holdgebyr i 2026 her.
Sidste frist for tilmelding og betaling er den 17. maj 2026.
Hvis I har spørgsmål til tilmelding mv., så har vi samlet en FAQ med det mest stillede spørgsmål, ellers er I altid velkommen til at kontakte os på info@kronborgcup.dk eller i vores kontaktformular.
Vi ses til Kronborg Cup 2026.
Tilmelding for 2026 er åben
Årets fodboldturnering med modstandere fra Skandinavien. Både for piger og drenge.
Med tusindvis af glade unge fodboldspillere, propfyldte baner og en smittende stemning af fairplay og fællesskab, blev Kronborg Cup 2025 endnu en gang en succes.
Kronborg Cup 2025 tiltrak i år 450 hold – heraf en stor andel fra udlandet. Deltagere fra Sverige og Finland satte et stærkt internationalt præg på begivenheden, som er blandt de største ungdomsfodboldstævner i Danmark. Intet mindre end 2.200 kampe blev spillet i løbet af weekenden med mange flotte mål - faktisk hele 5.100 mål - en god forberedelse til efterårssæsonen.
"Vi er utrolig glade og stolte over årets stævne. Alt er forløbet stort set som planlagt, og vi har fået mange positive tilbagemeldinger fra både spillere, trænere og forældre”, siger formand for Kronborg Cup styregruppe Frederik Hertz, der har stået i spidsen for planlægningen de seneste måneder.
Farverig åbning med fest og fællessang Kronborg Cup blev officielt skudt i gang fredag eftermiddag med et festligt åbningsevent, hvor spillere og trænere fra alle deltagende nationer samledes til en masse forskellige aktiviteter på til lands og til vand – med og uden en fodbold. Dagen blev afsluttet med en farverig åbningsmarch gennem Helsingør By, der satte stemningen for en weekend fyldt med fællesskab og sportsånd.
”Det var en fantastisk oplevelse at se så mange børn og unge samlet på tværs af klubber og lande. Åbningen er med til at skabe den særlige Kronborg Cup-stemning”, siger Frederik Hertz.
Uundværlige frivillige og samarbejdspartnere Det kræver noget ekstraordinært at afholde et event i den størrelsesorden, som Kronborg Cup erblevet gennem årene. Og dette kan kun lykkes med hjælp fra de mange frivillige.
Bag succesen står en stor indsats fra over 800 frivillige, som har hjulpet med alt fra madlavning, kommunikation og dommerbord til logistik og oprydning. Deres arbejde har været afgørende for, at stævnet kunne afvikles gnidningsfrit.
"Uden de frivillige, ingen Kronborg Cup. De har lagt et kæmpe arbejde i både forberedelse og afvikling, og det er deres fortjeneste, at det hele fungerer så godt. Samtidig skal der også lyde en stor tak til alle vores vigtige samarbejdspartnere, der er med til at støtte os. En stor tak til dem alle”, understreger Frederik Hertz.
Mere end fodbold Selv om fodbolden naturligvis var i centrum, bød stævnet også på sociale aktiviteter, fællesspisning og hygge i og omkring banerne i Helsingør Kommune. Mange deltagere benyttede også lejligheden til at overnatte på byens skoler, Helsingør Vandrerhjem, Feriebyen og forskellige hoteller i byen.
Med solskin, god stemning og masser af fodbold i højt tempo blev Kronborg Cup 2025 et stævne, der endnu en gang formåede at samle unge mennesker på tværs af landegrænser – og understrege sportens evne til at skabe fællesskaber.
Ser frem mod 2026 Arrangørerne har allerede modtaget de første forespørgsler om tilmelding til næste års stævne, og de lægger ikke skjul på, at ambitionerne for 2026 er mindst lige så store.
”Vi arbejder hele tiden på at gøre det endnu bedre. Men vigtigst af alt, så er det fællesskabet og glæden ved sporten, der driver det hele”, afslutter Frederik Hertz.
Vi glæder os til at se jer igen til Kronborg Cup 2026!
Finaleplaceringer ved Kronborg Cup 2025
Kronborg Cup er nu afsluttet for i år, og vi håber, at I alle har haft en rigtig god weekend i Helsingør Kommune. Se alle pokal- og medaljemodtagere ved Kronborg Cup 2025.
I løbet af weekenden blev der spillet intet mindre end 2.200 kampe og scoret intet mindre end 5.100 mål. Der er nu fundet en vinder i hver af de 34 rækker.
De svenske naboer tog i alt 20 sæt medaljer med hjem over Øresund - heraf syv af guld. Også Finland sikrede sig metal med hjem med en tre medaljer, hvoraf to er i guld i pigerækkerne.
Lyngby Boldklub blev i år den klub, der kan tage flest sæt medaljer med hjem til klubhuset. I alt otte medaljer blev det til - heraf to af guld.
Nedenfor fremgår en oversigt over, hvilke klubber, der vandt guld, sølv og bronze.
Medaljer eller ej, så håber Kronborg Cup ledelsen, at alle hold uanset ambitioner og målsætninger fik det bedst mulige udbytte af Kronborg Cup 2025, så I er klar til efterårssæsonen.
Top 3-placeringer
Årgang
Guld
Sølv
Bronze
Drenge 2018 A
Rudersdal Boldklub
Hillerød Fodbold
Rudersdal Boldklub
Drenge 2018 B
Christianshavns IK
Fredensborg BI
Boldklubben 1903
Drenge 2018 C
Lyngby Boldklub 1921
Nivå-Kokkedal FK
Fredensborg BI
Drenge 2017 A
Hillerød fodbold
Lyngby Boldklub 1921
Högaborgs BK (SE)
Drenge 2017 B
Rosenhøj BK
Espergærde IF
Herlufsholm GF
Drenge 2017 C
B.93
Sundby Boldklub
Rosenhøj BK
Drenge 2016 A
Espergærde IF
Lyngby Boldklub 1921
Kungsbacka Youth FC (SE)
Drenge 2016 B
Virum-Sorgenfri BK
Ølstykke FC
BK Avarta
Drenge 2016 C
Ølstykke FC
Boldklubben 1903
Espergærde IF
Drenge 2015 A
Kulladals FF (SE)
Snekkersten IF
Lyngby Boldklub 1921
Drenge 2015 B
Stenløse BK
Bjärshøgs IP (SE)
Slangerup og Omegn IF
Drenge 2015 C
Stenløse BK
Lyngby Boldklub 1921
Kvistgård IF
Drenge 2014 A
Frederiksberg Boldklub
A27
Boldklubben 1903
Drenge 2014 B
Kvarnby IK (SE)
Boldklubben Vestia
Boldklubben af 1893
Drenge 2014 C
Nykøbing FC
Hundested IK
Slangerup og Omegn IF
Drenge 2013 A
Lyngby Boldklub 1921
A27
Kulladals FF (SE)
Drenge 2013 B
Råå IF (SE)
Hittarps IK (SE)
Teckomatorps SK (SE)
Drenge 2013 C
Hittarps IK(SE)
IS Skævinge
Lyngby Boldklub 1921
Drenge 2012 B
Farum BK
Högaborgs BK (SE)
Farum BK
Drenge 2012 C
Nykøbing FC
Allerød Fodbold Klub
Snekkersten IF
Drenge 2012 8:8
Helsingborg City FC (SE)
Nyråd Langebæk Alliancen
Boldklubben Vestia
Drenge 2011 A
A27
Allerød Fodbold Klub
BK Olympic (SE)
Drenge 2011 B
Christianshavns IK
Lyngby Boldklub 1921
Alegria FK (SE)
Drenge 2011 C
Faxe Ladeplads IF
AB Tårnby
Østerbro Idrætsforening
Drenge 2010
Wä IF (SE)
Stafsinge / LGM (SE)
Vellinge IF (SE)
Drenge 2009
Degeberga IF (SE)
Svedala IF (SE)
A 27
Piger 2016
Brøndbyernes IF
IF Bytoften
Brøndbyernes IF
Piger 2015
Brøndbyernes IF
Ålholm IF
Ballerup-Skovlunde Fodbold
Piger 2014
FC HONKA (FI)
Allerød Fodbold Klub
Ølstykke FC
Piger 2013
FC HONKA (FI)
Roskilde Pigefodbold
Allerød Fodbold Klub
Piger 2012 A
Boldklubben Hellas
Snekkersten IF
Taastrup FC
Piger 2012B
Ramløse IF
IF Bytoften
Kjøbenhavns Boldklub
Piger 2010-11 A
Farum BK
IF Gnistan (FI)
Sundby Boldklub
Piger 2010-11 B 8:8
Sundby Boldklub
Kulladals FF (SE)
Helsingør IF Fodbold
* der tages forbehold for indtastningsfejl. Hvis der er fejl i placeringer, så kontakt info@kronborgcup.dk
BK Vestia forvandler Helsingør Ferieby til ét stort klubhus
19 hold fra Vesterbro klubben i København, BK Vestia, deltager i Kronborg Cup. 254 deltagere i alt.
Boldklubben Vestia blev stiftet 11. maj 1897 på Vesterbro i København under navnet Vesterbro KFUM. Vestia er Københavns 4. ældste fodboldklub efter KB, Frem og B93 (kilde: vestia.dk). BK Vestia er blandt Københavns største klubber med ca. 1.300 medlemmer. Vi har talt med BK Vestia's sportschef, Martin Biil, for at høre mere om deres valg om at gøre Kronborg Cup til hele klubben fælles klubtur.
Hvorfor er I med i Kronborg Cup igen?
Vi gør det fordi det er en mulighed for at lave en fælles tur for klubben. Det er en tradition i vores klub, at vi tager til Kronborg Cup, som en opstart sæsonen. Så har vi gennem årene deltaget med forskellige tilfældige årgange, men nu har vi forsøgt fra klubbens side at stå for fælles tilmelding. Det har givet os mulighed for at lave en lejr i Feriebyen. Hvor vi mødes og er sammen; spiser, sover og er sociale.
Hvad er målet? Det sociale eller resultaterne på banen?
Det er klart en social tur for os. Men så er det op til de enkelte årgange, hvilke drømme og ambitioner, de har. Men fra klubbens side er det en social tur med mulighed for at mødes. Vi er en klub, som ikke har et klubhus. Vi har ikke et socialt fælles trafiksted. Så derfor må vi mødes på andre måder på tværs af årgange. Det er vigtigt for os at gøre det i hverdagen. Der er sådan en tur her en vigtig mulighed.
Hvorfor har I netop valgt Kronborg Cup?
Tidspunktet ligger godt i slutningen af ferien, hvor alle er retur inden vi skal i gang med sæsonen. Så logistisk ligger den godt. Vi kunne også have valgt andre ferietidspunkter med turneringer. Der deltager nogle årgange også, men som klub har vi valgt at prioritere at støtte op om. Vi kan også godt lide turneringen. Der er ikke et overdrevet fokus på at vinde. Det passer godt til os at deltage i en turnering med et socialt sigte.
Skandinavisk fodboldfællesskab ved Kronborg Cup 2025
Over 60 drenge og pigehold fra Sverige og Finland har krydset Øresund for at deltage i Kronborg Cup 2025.
Det er fantastisk at opleve, hvordan banerne og indkvarteringsstederne summer af international stemning og kampe på tværs af landegrænser. I Kronborg Cup's styregruppe er der stor begejstring for den internationale deltagelse:
"De udenlandske hold skaber en stor værdi for turneringen, og for de danske fodboldspillere. De udenlandske hold kommer ofte med en lidt anden tilgang til fodbolden og så skabes, der en anden stemning blandt unge, når sproget forskelligt" siger Frederik Hertz, formand for Kronborg Cup.
Kronborg Cup har ind til videre være en rigtig god oplevelse Vi har talt med FC Kontu (Drenge 2012) fra Finland, Hässleholms IF (Drenge 2014) fra Sverige og FC Honka (Piger 2014) fra Finland.
Hvad synes I om Kronborg Cup ind til videre? "Gode baner, søde og hjælpsomme frivillige. Turneringen er godt organiseret, og vi har en god dialog med de lokale i byen. Atmosfæren er virkelig god og kampprogrammet er godt", Marleena, Holdleder, FC Honka.
"Kronborg Cup har ind til videre være en rigtig god oplevelse. Gode kampe, god atmosfære, søde mennesker og virkelig godt organiseret", Henri Koivunen, Træner, FC Kontu.
"Virkelig godt. Det hele er i samme område. Vi bor på en skole tæt på spillestedet, så det er godt, at det hele er samlet. Stævneledelsen og dommere er erfarne. Stor forskel i forhold til at spille med yngre dommere. Det er en god turnering. Den kan jeg klart anbefale for de yngre hold", Ted Petersson, Træner, Hässleholms IF
Hvad synes I om åbningseventet?
"Interessant program. Nogle aktiviteter måtte godt have været åbnet endnu længere tid. Og så må der gerne være lidt flere vegetariske retter", Marleena, Holdleder, FC Honka.
"Åbningseventet var rigtig sjovt og underholdende. Helsingør er en flot by og det var rigtig fedt se så mange lokale, der støttede og heppede", Henri Koivunen, Træner, FC Kontu.
"Det var en sjov åbningsceremoni. Spillerne synes det var sjovt", Ted Petersson, Træner, Hässleholms IF
Hvorfor har I valgt at deltage i Kronborg Cup?
"Tidspunktet for turneringen er god. Ikke for langt fra Finland. Niveauet for pigefodbolden i Danmark er godt", Marleena, Holdleder, FC Honka
"Vi besluttede at komme til Kronborg Cup for at se, hvordan danske hold spiller, rejse til Danmark og se smukke Helsingør. I har et rigtig godt omdømme i Finland", Henri Koivunen, Træner, FC Kontu.
"Vi vil gerne konkurrere. Det kan vi ikke i Sverige. Man kan ikke spille turneringer før du er 13 år", Ted Petersson, Træner, Hässleholms IF
Hvad er jeres forventinger og mål til Kronborg Cup 2025?
"At spille mod nye hold og have en god turnering og udfordrende kampe. Vi vil rigtig gerne måle vores niveau i en international turnering", Marleena, Holdleder, FC Honka
"Vi vil spille svære kampe, nyde at spille og selvfølgelig vinde turneringen", Henri Koivunen, Træner, FC Kontu.
Kronborg Cup 2025 skudt i gang med et brag
3.000-4.000 børn og unge, samt trænere, ledere og forældre var med til at gøre fredag eftermiddag og aften til en fantastisk dag med mange gode minder og oplevelser.
Så blev Kronborg Cup 2025 sat i gang. I et solbeskinnet Helsingør var der liv og glade dage med en masse aktiviter, sjov og fællesskab på Helsingør Kulturhavn.
Kronborg El afholdte Kronborg El Cup, som er en fodboldturnering for de mindste 5-6 år. DBU Sjælland havde medbragt deres store Fanzone og sammen med en masse øvrige aktiviteter dannede de rammen om en fantastisk eftermiddag.
Åbningseventet blev afsluttet med den store march gennem Helsingør indre by. Turen gennem Helsingørs gader blev traditionen tro med slagsange, klubfag, banner og højt humør. Så hvis de lokale og turister i byen ikke vidste, at det var weekenden for Kronborg Cup - ja så var de ikke i tvivl længere.
Er du klar til Danmarks sjoveste fodboldfestival?
På fredag går det løs. Årets Kronborg Cup skydes i gang med et stort åbningsevent på Helsingør Kulturhavn - det bliver årets fodboldfestival. Her vil som altid være underholdning og sjove aktiviteter for fodboldglade sjæle.
Fra kl. 14.00 til 18.00 vil Helsingør Kulturhavn være fuld af børn og unge, der varmer op til Kronborg Cup 2025. Til åbningseventet vil der være musik, underholdning, forskellige fodboldkonkurrencer samt en masse aktiviteter og fodboldaktiviteter, der gør dagen til uforglemmelig oplevelse. Der er gratis adgang for alle.
Se årets program nedenfor og læs mere om de forskellige aktiviter du kan prøve her.
Fodboldshow Igen i år får vi besøg af nogle af verdens bedste fodboldkunstnere og streetfodboldspillere, der kommer med show og mulighed for at spille 1 mod 1. I år kommer Sofie Johannsen og Guillermo Morales fra fodboldshow.dk forbi åbningseventet.
Sofie er blandt Danmarks største talenter. Hun er den nuværende (og tredobbelte) danmarksmester og den tredje bedste freestyler i verden. Desuden har Sofie vundet verdensmesterskaberne i kategorierne "Sick 3" og "Challenge".
Guillermo er fra Costa Rica, og han blandt verdens bedste freestylere. Til sine shows imponerer Guillermo særligt med sine ekstraordinære akrobatiske tricks, som ingen andre i Danmark - og kun et begrænset antal freestylere i verden - kan lave.
Det kan du opleve i fanzonen Fanzonen fyldes igen i år med de sjoveste fanaktiviteter, hvor du kan dyste med og mod dig selv og dine venner. I DBU Sjællands fodbold-zone vil du kunne opleve:
Fodbolddart
eFodbold tårne
Turnering på oppustelig bane (5v5) for alle aldersgrupper
Girl Power Zone (En sjov forhindringsbane med fodboldøvelser)
Den store åbningsmarch Find klubtrøjerne, flag og slagsange frem. Til musik og festlig stemning præsenteres hver deltagende klub og derefter marcherer alle deltagerne gennem Helsingør bymidte, hvor de lokale helsingoranere byder velkommen til byen. Det er altid en meget stor oplevelse for spillerne at være en del af den store march med dans, sjov og højt humør. Line up til åbningsmarchen kl. 17.00, og marchen skydes igang kl. 17.15, hvor de første klubber sendes afsted.
Yderligere information om åbningsevent Åbningsdagen afholdes fredag den 8. august fra kl. 14.00-18.00 – det finder sted på Kulturhavnen, Allegade 2, 3000 Helsingør.
Praktisk information om indkvartering
Skal jeres hold overnatte til Kronborg Cup 2025? Vi har samlet al vigtig information, som I skal have i forbindelse med overnatningen i løbet af weekenden.
Vi har samlet generelle informationer om overnatning, forplejning og transport på siden her, hvor I kan læse mere.
Der tages forbehold for løbende ændringer. Hold jer derfor opdateret på hjemmesiden.
Kampprogram for Kronborg Cup 2025
Nu kan I se, hvem I skal spille mod til Kronborg Cup 2025!
460 hold er tilmeldt til Kronborg Cup 2025, og puljerne er nu blevet dannet samt kamptidspunkter og spillesteder er fastlagt - vi er med andre ord ved at være klar til at skyde Kronborg Cup 2025.
Ca. 1.400 kampe vil der i løbet af weekenden blive afviklet på over 50 baner på syv forskellige anlæg i Helsingør Kommune.
Der tages forbehold for løbende ændringer. Hold jer derfor opdateret på hjemmesiden.
Registrer spillere allerede nu - kom hurtigere på fodboldbanen
Slip for besværet med at udfylde det fysiske holdkort lørdag ved stævnekontoret og registrer i stedet jeres spillertrup allerede nu i tilmeldingssystemet under Mit Hold/konto.