Tilmelding er åben til Kronborg Cup 2021
2021 TILMELDING ER ÅBEN
Tilmelding er åben til Kronborg Cup 2021
TILMELD HOLD

TAK FOR I ÅR!

Kronborg Cup 2019 var på mange måder et vildt år. 550 deltagende hold, rekord af udenlandske hold og rekordbesøg ved åbningseventet, hvor over 3000 besøgte Kulturhavnen fredag eftermiddag.

Til årets åbningsevent var der blandt andet besøg af Brizze og Tobi, der skabte stor glæde hos spillerne, hvor der var mulighed for at spille 1v1, få taget billeder og opleve freestyle shows. En række af Kronborg Cup's samarbejdspartnere havde medbragt forskellige aktiviteter, der alt sammen dannede rammen om et fantastisk event. Åbningseventet blev afsluttet med en stor march gennem Helsingør by til fest og slagsange på alle skandinaviske sprog. Bro afsluttede åbningen af Kronborg Cup 2019 med en stor koncert.

-"Vi var rigtig glade for at se rekordmange deltagere og familiemedlemmer til åbningen. Vi håber alle havde en rigtig god eftermiddag og fik den bedst mulige start på Kronborg Cup", siger Frank S. Jensen.

Lørdag morgen kl. 09.00 blev 12. udgave af Kronborg Cup skudt i gang for de 550 deltagende hold. I år var der én bane mere til rådighed ved turneringen, da Helsingør Kommunes nye stadion, med plads til 4.000 tilskuere, blev indviet i forbindelse med Kronborg Cup. I år havde vi også besøg af rekord mange udenlandske hold 15 hold fra Finland, 5 fra Norge og over 50 hold fra Sverige. 

I løbet af lørdagen blev Helsingør og omegn desværre ramt af et voldsomt skybrud og torden. Lokalt faldt op til 30 mm. regn på 30 min. Af sikkerhedsårsager blev kampene, hvor der var torden og store mængder regnvand, der gjorde det umuligt at spille videre, aflyst. Det dårlige vejr lørdag eftermiddag gav en del udfordringer i Kronborg Cup's spilleplan, men stævneledelsen kunne efter en lang lørdag aften præsentere en revideret spilleplan for alle 8 anlæg på de baner, der nu var til rådighed efter skybruddet.
"Det var selvfølgelig rigtig ærgerligt, at vi blev ramt af det uvejr lørdag. I vores 12 år med Kronborg Cup har vi ikke været i nærheden af at opleve noget lignende. Det ramte virkeligt hårdt i år. Vi må bare sige, at det ikke er noget, vi er herrer over, og vi forsøgte at lave den bedst mulige spilleplan hurtigst muligt, og deltagerne tog det generelt virkelig pænt", siger Henrik Svinggaard.

Søndag fik de omkring 17.000 deltagende børn, trænere, ledere og tilskuere heldigvis mere sol og tørvejr, så der blev spillet fodbold igen med store smil på læberne. Vigtigst af alt blev der spillet så meget fodbold, som omstændighederne tillod det, så stævnet kunne afvikles og vinderne hædres rundt om på kommunens 60 fodboldbaner. Der blev spillet rigtig meget flot fodbold med mange flotte mål - faktisk hele 5152 mål - som en god forberedelse til efterårssæsonen. 

På vegne af Kronborg Cup skal der lyde et stort tak til alle deltagende spillere, trænere, ledere, klubber, samarbejdspartnere og sponsorere, arrangørklubber, KC-event og ikke mindst frivillige for i år - vi glæder os til at se jer igen til Kronborg Cup 2020, d. 7-9. august 2020!

Venlig hilsen

Kronborg Cup styregruppe

Få de seneste nyheder
Skriv dig op til vores nyhedsbrev
Kronborg Cup er en international fodboldturnering for ungdomshold – Sjællands største turnering – der hvert år afvikles i sidste uge af skolernes sommerferie.
Genveje
© Kronborg Cup 2020
CVR. NR.: 36285621