Tilmeldingen til Kronborg Cup 2023 er åben
                
Tilmeldingen til Kronborg Cup 2023 er åben!
TILMELD HOLD

Skinz sparker Kronborg Cup 2022 i gang!

Hitmageren Skinz gæster Kronborg Cup's åbningsevent fredag d. 5. august med koncert og efterfølgende meet-and-greet.

Åbningseventet afsluttes med et brag af en koncert til hits fra Skinz, på den store scene midt på Kulturhavnen kl. 17.30. Åbningskoncerten skyder årets turnering i gang med musik og dans for alle deltagere.

Efter koncerten vil der være meet and greet - for så mange som muligt - hvor man kan få en selfie eller en autograf af Skinz. Der er gratis entré til koncerten - også for ikke-Kronborg Cup deltagere - så tag venner og familie med ned og hør musik på Kulturhavnen.

Daniel Stausgaard, formand for KC-event, ser frem til koncerten og åbningseventet:

Det er med stor glæde, at vi kan præsentere Skinz, som årets kunstner til Kronborg Cup's åbning på Helsingør Kulturhavn. Han er populær blandt de unge, så vi glæder os til, at han skal skyde Kronborg Cup 2022 i gang med et brag af en fest. 

Der er fri entré for alle i byen - det er vigtigt for Kronborg Cup, at det også bliver en festdag for hele byen". 

Prisvindende kunster, der sparker gang i festen
2017 blev året, hvor Skinz brød igennem og blev et velkendt navn og ansigt i Danmark. Singlen ”Jeg Har En Pige” blev et stort sommerhit, som siden hen er gået platin og fortsat streamer – i skrivende stund har den opnået over 15. mio. streams. Og lige siden da har Danmark nydt godt af Skinz’ ørehængere, som er blevet leveret på stribe, og bl.a. tæller hits som ”I Min Zone” og ”Malibu”, der også i løbet af få måneder blev certificeret guld.

Siden gennembrudsinglen i 2017, er det blevet til fire guldcertificeringer og en platincertificering, og det er intet som tyder på at hitparaden stopper lige foreløbig.

Det ene førte hurtigt til det næste, og snart fandt Skinz sig selv stående på scener til store tv-shows som Danish Music Awards, Zulu Awards og X-Factor – og med nomineringer som ”Årets Nye Navn” ved både Danish Music Awards og Zulu Awards. Ved sidstnævnte tog han prisen med hjem i 2018. Også på live-fronten har Skinz markeret sig tydeligt, bl.a. med optræden på Grøn sidste sommer, og ikke mindst en omfattende club-turné med over 100 shows rundt i hele landet.

Skinz mestrer lyrisk at indkapsle de små situationer og energier, der kan opstå mellem mænd og kvinder – om det er i parforholdet eller i en flirt inde på natklubben. De finurlige tekstlinjer med et glimt i øjet, er en af hans karakteristika, og noget som danskerne igen og igen vender tilbage til.

I gennem årene har der været besøg af bl.a. Wafande, Djämes Braun, Albert Dyrlund, og i 2019 indtog Bro scenen.

Du kan læse mere om årets åbningsevent her. Programmet bliver offentliggjort snarest og bliver opdateret løbende. 

Sæt allerede nu kryds i kalenderen fredag d. 5. august. Vi glæder os til et brag af en fest!

Få de seneste nyheder
Skriv dig op til vores nyhedsbrev
Kronborg Cup er en international fodboldturnering for ungdomshold – Sjællands største turnering – der hvert år afvikles i sidste uge af skolernes sommerferie.
Genveje
© Kronborg Cup 2020
CVR. NR.: 36285621