Info om Covid-19 og Kronborg Cup 2021
2021 TILMELDING ER ÅBEN
Info om Covid-19 og Kronborg Cup 2021
TILMELD HOLD

Generelt

Fælles fodboldture er en fantastisk mulighed for at styrke sammenholdet og kammeratskabet på holdet og på tværs af holdene i jeres klub. Kronborg Cup har flere rigtig gode overnatningsmuligheder efter eget ønske og i god kvalitet, samt fuld forplejning fra fredag aften til søndag middag. Kronborg Cup har rammerne klar til jeres holdtur henover weekenden.

Til Kronborg Cup tilbyder vi forskeliige former for overnatning til deltagere og tilskuere.

Se vores overnatningsmuligheder

Alle overnatningsmuligheder inkluderer åbningsarrangement, Kronborg Cup spillertrøje og helpension.

Transport

Forplejning

Oplev Området

Helpension for overnattende 

Som indkvarteret på et af Kronborg Cups overnatningsfaciliteter (skole, hotel, ferieby og vandrerhjem) er der i prisen inkluderet helpension (aftensmad fredag, tre måltider lørdag og morgenmad samt frokost søndag). Frokosten nydes på spillestedet og øvrige måltider på overnatningssted. 

Bestilling af overnatning

Bestilling af overnatning vælges i forbindelse med online tilmelding. Hvis du er forældre og tilskuer, så skriv en mail til [email protected] for bestilling. 

Depositum

Der skal betales 1.500 kr. pr. hold i depositum ved bestilling af overnatning - det gælder alle typer overnatning. Depositum tilbagebetales, hvis overnatningsstedet er afleveret korrekt og i ordentlig stand. 

Der skal ved online tilmelding oplyses:

Danske hold: bankoplysninger registrerings nr. 1551 og konto nr. 0010812283. 

Udenlandske hold - IBAN nr.: DK1130000010812283 og BIC (SWIFT-adresse): DABADKKK.

Betalingsbetingelser og afbud

Betalingsfrist for alle typer indkvartering:

Betaling senest fredag d. 26 juni 2021.

Afbestilling

Ved afbestilling af overnatning (skole, vandrerhjem, feriehytte eller camping), spillertrøje, bustransport og spisning m.v. efter d. 5. juli 2021, tilbagebetales 50% - så der kun betales 50% af overnatningsprisen. Ved afbestilling efter efter d. 24. juli 2021, vil der ikke ske tilbagebetaling af nogen art.

Generelle informationer om overnatning

For at give alle deltagere den bedst mulige oplevelse under Kronborg Cup er det vigtigt, at I registrerer jeres oplysninger med information om total antal personer pr. hold, information om holdet selv står for transporten under Kronborg Cup, eller ønsker at købe bustransport, samt information om allergi i forhold til forplejningen. 

Mindst én ansvarlig leder over 18 år skal bo sammen med spillerne.

FAQ - Overnatning

Hvor og hvornår kan vi se, hvilken skole, vi skal bo på?

I My Team link kan I senest 14 dage inden Kronborg Cup se, hvilken skole, I skal bo på.

Hvornår åbner overnatningen fredag?

Der er forskellige ”åbningstider” afhængig af den valgte overnatningsmulighed. På hjemmesiden under hvert enkelt overnatningssted vil der op til Kronborg Cup stå ankomsttid. For alle skoleovernatninger er ankomst fredag fra kl. 12.00

Hvordan får vi vores Kronborg Cup spilletrøjer?

Kronborg Cup spillertrøjerne bliver udleveret til åbningseventet. Til de hold, der ikke kommer ned til åbningen, vil det være muligt at afhente den på spillestederne.

Hvornår skal man senest ankomme om fredagen?

- Åbningsevent: Senest ankomst fredag er kl. 18.00.
- Overnatningssted: Senere tidspunkt kan aftales, men så vil det være uden forplejning fredag aften.

Hvorfor bliver der opkrævet et depositum på 1.500 kr.?

Kronborg Cups gæster passer rigtig godt på lokaler og omgivelserne. Men vi er alligevel nødt til at opkræve et depositum, da vi bl.a. skal sikre, at lokalerne bliver efterladt i samme stand og orden, som da Kronborg Cup startede. Skolerne stilles venligst til rådighed af kommunen og dagen efter Kronborg Cup starter flere tusinde børn i skole, hvorfor det er vigtigt, at lokalerne bliver efterladt, som da I ankom. Frivillige på skolerne gennemgår venligt lokalerne med jer ved ankomst og ved afrejse. 

Hvornår bliver depositum tilbagebetalt?

Depositum tilbagebetales i ugerne efter Kronborg Cup, når sekretariatet har afholdt velfortjent sommerferie. Det er vigtigt, at I husker at oplyse bankoplysninger ved booking af overnatning, så sekretariatet kan tilbagebetale depositum. Holdene er selv ansvarlige for at udfylde denne info, før sekretariatet kan tilbagebetale depositum.

Skal der gøres rent ved afrejse søndag?

Slutrengøring er med i prisen på hotelovernatning, Helsingør Ferieby og Helsingør Vandrerhjem, men vi henstiller til, at lokalerne bliver afleveret i samme stand og orden som ved ankomst. Klasselokaler og idrætshal på skolerne ryddes pænt op og fejes.

Må vi flytte på borde og stole i klasselokalerne?

Klasselokalerne skal efterlades ved afrejse som ved ankomst. Der er må derfor ikke flyttes på borde og stole i klasselokalerne. Lokalerne er gjort klar til jer. Klasselokalerne skal dagen efter Kronborg Cup bruges til første skoledag i kommunen, hvorfor de skal efterlades som ved ankomst.

FAQ - Tilskuere

Vi vil gerne følge vores børn og hold – kan vi booke overnatning som tilskuere via Kronborg Cup?

Ja. Hvert år tager rigtig mange forældre og familier med til Kronborg Cup. Det er med stor glæde, at så mange følger holdene på sidelinjen og skaber god stemning til kampene. Derfor tilbyder vi overnatning til fordelagtige priser for tilskuere på en række hoteller, så det er muligt at følge holdet tæt hele weekenden. I kan booke forældretilbud på overnatning her (link til underside).

Kan forældre købe fuld forplejning?

Den fulde forplejning ved overnatning er kun for deltagere dvs. spillere, trænere og ledere, der overnatter sammen med holdet. Morgenbuffet er inkl. i prisen på hotellet.

Er det også muligt at deltage i åbningseventet som tilskuer?

Ja – og I er mere end velkommen til at opleve denne fantastiske eftermiddag med musik, konkurrencer, aktiviteter for børn og unge, åbningsmarch og meget mere!

Klar til at booke overnatning?

Book overnatning
Få de seneste nyheder
Skriv dig op til vores nyhedsbrev
Kronborg Cup er en international fodboldturnering for ungdomshold – Sjællands største turnering – der hvert år afvikles i sidste uge af skolernes sommerferie.
Genveje
© Kronborg Cup 2020
CVR. NR.: 36285621