Info om Covid-19 og Kronborg Cup 2021
2021 TILMELDING ER ÅBEN
Info om Covid-19 og Kronborg Cup 2021
TILMELD HOLD

KRONBORG CUP 2021 MÅ DESVÆRRE AFLYSES

Det er med meget stor ærgrelse og skuffelse, at vi har truffet beslutningen om at aflyse Kronborg Cup 2021. Vi har været i fuld gang med planlægningen af dette års Kronborg Cup i mange måneder ud fra forskellige scenarier, og vi havde virkelig set frem til fyldte baner i hele Helsingør Kommune. Da vi naturligvis tager myndighedernes restriktioner og påbud, i forhold til større arrangementer, alvorligt, må vi beklageligvis aflyse årets Kronborg Cup.

Vi har undersøgt mulighederne og arbejdet meget for at afvikle en god turnering, der er vores kerneprodukt og førsteprioritet, men myndighedernes krav om bl.a. sektionsopdeling af deltagerne samt omfattende krav til en sundhedsplan gør det umuligt at afvikle Kronborg Cup 2021. Desuden er en anden central del af Kronborg Cup det sociale med overnatning og fælles spisning som en klubturnering i slutningen af sommerferien, hvor der er fokus på det sociale samvær på holdet. Dette område er ligeledes omfattet af restriktioner som er uforenelige med en gennemførelsen af Kronborg Cup, som bare ligner foregående års stævner og det produkt Kronborg Cup er blevet til efter 12 år.

Nu ser vi fremad mod 2022 og begynder forberedelserne i håbet om at afholde et fuldkomment fantastisk Kronborg Cup 2022 med forhåbentlig væsentlig færre restriktioner, end dem vi kender på nuværende tidspunkt.

Hvad med jeres tilmelding?
Har I tilmeldt hold og/eller overnatning til Kronborg Cup i 2021, er der, ligesom sidste år, mulighed for at overføre det til 2022. Ønsker I ikke at overføre jeres tilmelding og/eller overnatning, kan I få pengene retur. Det vil være en uvurderlig hjælp for os, hvis I vælger at beholde jeres tilmelding ved at overføre den til 2022. På den måde vil I være med til at sikre, at vi kommer endnu stærkere igen i 2022. Vi vender hurtigst muligt tilbage til alle tilmeldte hold med de præcise omstændigheder for overførsel og refusion.

Vi glæder os til at se jer igen i 2022!

Vi ses d. 5.-7. august 2022 til Kronborg Cup 2022.

Venlig hilsen
Kronborg Cup styregruppe

Næste Nyhed

Få de seneste nyheder
Skriv dig op til vores nyhedsbrev
Kronborg Cup er en international fodboldturnering for ungdomshold – Sjællands største turnering – der hvert år afvikles i sidste uge af skolernes sommerferie.
Genveje
© Kronborg Cup 2020
CVR. NR.: 36285621